webBgMainTop.png
    Overskrift:
    Terapihaven Nacadia hjælper stressramte
    Beskrivelse:

    Den 10.000 m2 store terapihave i Arboretet i Hørsholm står nu klar til at tage imod stresspatienter, forskere og studerende.

    P. Malmos A/S har været udførende på projektet, Moe & Brødsgaard har været rådgivende ingeniører, Sweco Architects A/S har tegnet terapihaven Nacadia og Realdania har støttet projektet med 4,5 mio kr.<

    Terapihave designet efter nyeste forskning
    Terapihaven Nacadia ligger i Arboretet i Hørsholm, der rummer Skandinaviens største samling af træer og buske til brug for forskning og uddannelse. Udformningen af terapihaven er baseret på den nyeste forskning indenfor Health Design.

    Behandling, forskning, uddannelse og demonstration
    Terapihaven skal fungere som et behandlingssted i samarbejde med den nærliggende stressklinik Kalmia og som fuldskala laboratorium til forskning indenfor relationer mellem natur, mennesker, design og sundhed med særligt afsæt i personer med stress.

    Det har været en rigtig spændende opgave at være totalentreprenør og få de mange aktører til at arbejde sammen om at renovere de eksisterende bygninger, etablere en stor ny terrasse med indbyggede træer, indrette væksthus, etablere søer og vandløb samt sørge for at få tilplantet de indendørs og udendørs arealer siger formand Lars Hansen fra P. Malmos A/S. Der fortsætter med at fortælle, at der har været et rigtig godt samarbejde med Arboretmester Ole Byrgesen og med Bent Jensen fra Skovskolen, som har stået for plankestierne og det udendørs udstyr som fx bænke, pergolaer og plantekasser.
     

    Interessen for naturens og havers positive indvirkning på sundheds- og rehabiliterings- processer er i de senere år øget markant. At betragte den mere vilde natur og specialdesignede terapihaver som en vigtig bestanddel inden for plejen af forskellige patientgrupper, bliver mere og mere alment. Vand er et tema, som bliver brug både inde og ude. I skoven er der etableret et spejlbassin og en lille å opdeler arealet mellem den kommende køkkenhave og lunden med frugttræer og buske.
     

    Fra den store terrasse, hvor der er bygget af dansk douglasgran og hvor 2 træer vokser op igennem, er der god udsigt til frugthaven, den lille sø og i baggrunden ses de store nordamerikanske træer. Der er anvendt miljørigtige og danske materialer, hvor det har været muligt siger Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard A/S.
     

    Dette projekt er spændende fordi hver plante har en historie og det er prioriteret at bruge rigtig mange forskellige planter både inde i væksthuset og udenfor fortæller Erla og Helle fra P. Malmos A/S, der har plantet de fleste planter på arealet. De er begge meget begejstrede for indretningen af væksthuset, hvor planter, vanddam, hængekøjer, møde- og arbejdsrum og et lille lysthus med cafébord og stole og materialer of god kvalitet er med til at give rummet en rigtig god atmosfære, der er rar at opholde sig i. I forbindelse med etablering af vanddammen har de erfaret, at det har en beroligende virkning, når det det risler lige så stille.

    Da vi startede var arealet i øvrigt allerede taget i brug af et rådyr med hendes to små lam og vi ser hende fortsat hver dag, selvom vi er mange der har arbejdet rundt om på arealet, siger Lars Hansen, P. Malmos A/S.

    Se billeder her fra Terapihaven Nacadia (klik på billederne for at se dem i større udgave):

    1. Klik på billederne for at se en større udgave

    Billeder:
    webBgMainBot.png
    Hovedgaden 92 - Ubby - DK-4490 Jerslev - Tlf. 59 59 53 42 - Fax 59 59 59 44 - pmalmos@pmalmos.dk
    Copyright © 2012 P. Malmos A/S
    PmalmosMedarbejderelogin.png